Baggrund for projektet

Den største barriere for en økonomisk bæredygtig produktion af Sukkertang (Saccharina
latissima) er mekanisering af dyrkningsprocessen. Nu foregår produktionen på linesystemer
og er baseret på mandskabskrævende processer, så som håndtering af kilometervis
af liner, samt manuel høst med kniv.

Baggrund for projektet

Den største barriere for en økonomisk bæredygtig produktion af Sukkertang (Saccharina
latissima) er mekanisering af dyrkningsprocessen. Nu foregår produktionen på linesystemer
og er baseret på mandskabskrævende processer, så som håndtering af kilometervis
af liner, samt manuel høst med kniv.

Storskalaproduktion af dansk økologisk sukkertang - mulighederne undersøges i ny erhvervsPhD

ØKOTANG vil udvikle dyrkning på net i stedet for
liner, for derved at opnå et højere udbytte og en øget grad af mekanisk håndtering. Dette
indebærer udfordringer i først at så store netstrukturer med tangspirer, dernæst i at
holde de tilsåede net under kontrollerede forhold indtil tangspirerne er klar til udsætning,
og sidst men ikke mindst i udvikling og test af høstmateriel. Desuden vil projektet identificere og optimere
nøgleparametre i spiringsfasen, så som optimal anvendelse af økologisk godkendt
gødning, optimering af sporebehov og timing af udsætning, som sikrer en fremtidig økologisk
bæredygtig produktion.

Tidligere produktion danner basis for nuværende projekt og udvikling

Havbruget har været blandt de første til at dyrke tang i Danmark, og var det første firma, der fik certificeret et område til økologisk tangdyrkning i danske farvande. Derfor bygger projektet også på tidligere erfaringer. Havbruget har i foråret høstet tang, som er blevet fermenteret og brugt til produktion af foder. Foderet menes at have gavnlig effekt på mave-tarmsystemet hos smågrise, og har en lovende fremtid.

Projektet er godt i gang

I løbet af foråret 2018 har vi høstet erfaringer, der har givet os en god basisviden inden for hvilke gødningsprodukter vi kan anvende i spiringsfasen, samt hvordan vi optimalt modner tangen før såning.

I efterårsferien 2018 udsatte vi 2 fuldskala net på prøverør. Nettene er podet ved hjælp af nye metoder. Vækst og miljøparametre omkring nettene vil blive målt løbende, som del af projektet. I denne uge udsætter vi flere mindre enheder, der skal gøre os klogere på såprocessen, som i øjeblikket er en barriere for at opskalere produktionen.

Aarhus universitet har også i et andet projekt ”ECOMACRO”, lavet grundige undersøgelser af den nuværende produktions indvirkning på miljøet i området. Resultaterne fra dette projekt vil publiceres, når data er oparbejdet.

Modelarbejde

Vækst og miljødata, der er opsamlet i projekt ECOMACRO og ØKOTANG, skal indgå i et modelleringsarbejde, der også er en del af ervhervsPhD forløbet. Modelarbejdet skal udvide kendskabet til tangdyrkningens potentielt positive og negative effekter i indre danske farvande.

Kommercielle og samfundsmæssige potentiale

Efterspørgslen på Europæisk produceret tang er stigende, primært grundet stor interesse for tangens gastronomiske egenskaber. Desuden viser flere virksomheder interesse, for at bruge tang i foder,

som proteinkilde, men også som probiotika, der menes at kunne nedsætte landbrugets antibiotikabehov hos bl.a. smågrise.

Besøg fra udlandet

I uge 41, 2018 havde havbruget også besøg af projekt ”PHYCOMORPH”, hvor forskere fra hele verden var samlet til et møde i Grenaa. Forskerne slog vejen forbi Hjarnø havbrug, for at se de nye tiltag som havbruget har lavet indenfor tang- og muslingedyrkning.

Følgegruppe

Flere virksomheder og myndigheder deltager i en følgegruppe til projektet, der skal sikre at tangdyrkningen udvikler sig i en forretningsmæssig og miljømæssig positiv retning.

 

 

Følg med på hjemmesiden for at se nyheder fra projektet